Annonce
Mad og drikke

Økologiske dråber til lammekoteletten

Avignon og området omkring byen er smukt, og man kan besøge producenter som Caroline Jones og Thomas Bertrand på Domaine Rouge & Bleu. Foto: Inter-Rhône
De små producenter i det sydlige Rhône er overset. Her er fire økologiske vine og en enkelt konventionel, som kan klare konkurrencen med frugtbomberne fra Australien.

Côtes du hvaffornoget vil mange spørge - og med god grund. Det sydlige Rhône er et kludetæppe af landsbyer omkring Avignon i en grad, så man kan fare vild i mængden af stednavne, druer og små flækker i det solsvedne landskab nord for den gamle paveby.

Etiketterne på franske vine kræver stadig et mindre studie i fransk, og måske derfor er personligheden i de grill-egnede rødvine fra området blevet overset i konkurrencen med prisvenlige vine fra Australien, som er skabt til kød med grillstriber og luner med alkohol og sødme på en kølig dansk sommeraften.

Men i modsætning til drue-raffinaderierne på den modsatte side af kloden i vidtstrakte vin-områder som Sydøstaustralien når man mod slutningen af Route du Soleil til et væld af små producenter, hvoraf mange i de senere år er gået i retning af økologi over den klassiske tre-enighed af druer med grenache som rygraden i vinen støttet af syrah og mourvedre.

I det nordlige Rhône producerer vinbønderne først og fremmest vine på de enkelte druer som røde syrah og blander måske en smule af de grønne viognier i for at skabe en lettere og mere elegant vin.

Annonce
De fladere landskaber i det sydlige Rhône gør vinen billigere at producere - høsten er nemmere, og økologisk drift er billigere end på de stejle skråninger i nord. Foto: Inter-Rhône

Lette flasker og hjælp til flagermus

Ugens fem vine fra det sydlige Rhône er med en enkelt undtagelse lavet på økologisk dyrkede druer. I fjor var ni procent af høsten i Rhône økologisk, og udviklingen mod økologi vokser sammen med en helhedsorienteret certificering af vingårdene kaldet HVE.

Det står for haute valeur environnementale - høj miljømæssig værdi - og det handler om at sikre bæredygtig drift fra affaldshåndtering over indførelsen af letvægtsflasker til bedre leveforhold for alt fra flagermus til rovfugle og mariehøns i vinmarkerne.

Kvintetten er fundet i Kvickly, Meny og hos Bichel Vine, og de er generelt glimrende vine i prislejet omkring 100 kroner med økologi, hvor forbrugeren bliver fri for de rester af sprøjtegifte, som bliver fundet i næsten halvdelen af alle konventionelle vine.

Udviklingen går stærkt i det sydlige Rhône, og i dag har 100 producenter sluttet sig til regelsættet under HVE, mens 400 næste år vil bakke op om den mere bæredygtige produktion af vin. En producent som Gabriel Meffre har eksempelvis introduceret en letvægtsflaske af glas på 410 gram mod den traditionelle glasflaske med en kampvægt på et halvt kilo i firmaets serie La Châsse ved at finde et kompromis mellem miljøvenlighed, brudstyrke og ikke mindst et attraktivt udseende. I Danmark er firmaets vine at finde på hylderne i Coop.

Udsigt til vinmarken

Et andet eksempel er den lille producent Domaine Rouge & Bleu med et parløb mellem australske Caroline Jones og franske Thomas Bertrand, hvis vine endnu ikke er repræsenteret af en importør i Danmark. Deres Mistral er et velsmagende eksempel på old school-arbejde i vinmarken med gamle stokke, gæring i betonkar med stilkene og dernæst to års lagring på først gamle fade og siden rå betontanke - de er værd at holde øje med og godt på vej mod biodynamisk drift. En mulighed er at stikke forbi parrets bed and breakfast i Sainte-Cécile, hvis man holder ferie på de kanter til sommer for at smage vinen med udsigt til vinmarkerne - og man er også velkommen til at komme på besøg efter aftale.

Det er nemt at få tiden til at få i de små gader i Sydfrankrig. Foto: Inter-Rhône

Fælles stil

En anden tendens i det sydlige Rhône er, at vinbønderne taler om at definere en fælles stil på de hvide vine for at lave mere syrerige vine for at ramme forbrugernes smag. Men de hvide vine fylder meget lidt på hylderne herhjemme og i produktionen generelt. De hvide vine har (for) megen tyngde, frugt og alkohol i et sydfransk klima, som også bliver varmere i en grad, så det giver problemer i forhold til den røde drue syrah, som får tendens til at give kvabsede, marmeladeagtige vine.

En mulighed er her at søge mod mindre varme og mindre gode årgange som eksempelvis 2014 og få mere beherskede vine fra området.

Vinturismen er udbredt, og mange producenter har et bed & breakfast, så man kan nyde vinen med udsigt til markerne. Foto: Inter-Rhône
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce