Annonce
Ringkøbing

Økoladen nomineret til Danmarks Bedste Gårdbutik: - Dommerne skal selvfølgelig smage vores gulerødder

Britta Pedersen er utrolig glad for, at hendes butik er nomineret til at være Danmarks bedste. Hun er taknemmelig for de kunder, der har valgt at stemme på hende. Arkivfoto: Mads Dalegaard.
Økoladen i Højmark er nomineret til Danmarks bedste gårdbutik. - Vi er bare benovede over at være med. Måske er det belønningen for det, vi går og laver, siger Britta Pedersen.

Højmark: Årets bedste gårdbutik. Det er den pris, som Økoladen nær Højmark er blevet nomineret til. Prisen bliver uddelt af Goforlocal, som er et fællesskab for alt fra vejboder, gårdbutikker til andre små lokale producenter.

- Det er helt vildt fantastisk. Da jeg fik det at vide, tænkte jeg: sikke nogle fantastiske mennesker vi har omkring os. Tænk, at der er så mange mennesker, der har stemt på os. Tænk, at der er så mange, der synes vi hører med her. Det er fedt at mærke opbakningen, og måske er det en form for belønning for alt det, som vi går og roder med, siger Britta Pedersen, der ejer Økoladen sammen med sin mand Søren.

Vinderen bliver udpeget af et dommerpanel bestående af detailhandels- og forbrugereksperten Flemming Birch, udviklingsdirektør og medlem af ungeklimarådet Iben Krog Rasmussen og tidligere kokkelandsholdstræner og næstformand i verdenssammenslutningen af kokke Per Mandrup.

Annonce

Det leder dommerne efter hos Danmarks Bedste Gårdbutik

  • Forbrugerens mulighed for og oplevelse ved at købe lokale fødevarer.
  • Det enestående og unikke, men også på det beskedne og den mere lokalt forankrede og drevne indsats, der kan løfte en indkøbsoplevelse, eller give adgang til råvarer, som rummer særlige kulinariske kvaliteter.
  • Det lokale og folkelige engagement og udbredelse af interessen for lokale fødevarer.

Kilde: goforlocal.dk

Gulerødder til dommerne

Vinderen bliver kåret ved en prisoverrækkelse i Vejle 30. oktober. Deltagerne skal både servere mad for dommerne, men også til de andre deltagere og tilskuere, som har tilmeldt sig arrangementet.

- Dommerne skal selvfølgelig smage vores gulerødder. Og så har vi fået røget noget af vores oksekød, som også smager helt fantastisk. Ellers skal de andre også have gulerødder og så grønkål. Vi skal have grøntsager med til tapas. Vi leverer mælk til Thise Mejeri, så vi har lavet en aftale med dem om, at de giver ost til tapasen. Det er jo også en del af os selv, føler vi, siger Britta Pedersen.

Chancerne for, at Økoladen løber med sejren, tør hun dog ikke spå om.

- Jeg kan slet ikke forholde mig til vinderchancerne, for det er lidt surrealistisk, at vi overhovedet er nomineret. Og de andre, der også er nomineret, har vidt forskellige værdier. Så det er svært at sige, men vi er bare benovede over at være med, siger hun.

Udover Økoladen er Byens Gårdbutik fra Svendborg og Sybergkvæg fra Kerteminde nomineret til Danmarks Bedste Gårdbutik 2019.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce