Annonce
Debat

Æselfænomenet: En sjat vin og et stykke tørt brød

Foto: Johan Gadegaard
Annonce

Gør døren høj, gør porten vid, den ærens konge kommer hid.

Sådan synges der her på kirkeårets første søndag.

I dagens festlige adventstekst modtages og hyldes Kristus som kongen, der rider ind i Jerusalem. I år har vi fejret 100-året for genforeningen i 1920. Vi har set det ikoniske billede af Christian X, da han red over Kongeåen og ind i Sønderjylland på sin flotte hvide hest. Jesus kommer på tilsvarende vis ridende som en konge ind i sin stad. Men en enkelt ting bryder billedet: Kongen rider på et æsel! Det virker næsten komisk. Konger rider da ikke på æsler!

Hvorfor skulle kongernes konge ikke have et kongeligt ridedyr? Fordi det siger noget afgørende om denne konges rige. Guds rige ser for det umiddelbare øje småt, svagt og næsten komisk ud, men netop i denne ydmyghed ligger storheden. Netop i svagheden og selvopofrelsen ligger det, som er så stort, at det kan forandre verden. Vi kunne kalde det Guds riges ”æselfænomen” – et fænomen, der går som en rød tråd gennem hele det kirkeår, vi begynder på i dag.

Fra julen, hvor barnet fødes i stalden blandt dyrene – ikke nogen start på livet, som de fleste ville mene, er en konge værdig. Og til påsken, hvor Kristus efter sit æselridt ofrer sit liv.


Det ældste historiske billede, vi kender af Jesus, er faktisk en tegning fra første århundrede af en korsfæstet mand med et æselhoved.


Det ældste historiske billede, vi kender af Jesus, er faktisk en karikaturtegning fra første århundrede af en korsfæstet mand med et æselhoved. Nogen syntes åbenbart, at det var komisk, at folk troede på en æselridende konge, der led det nederlag at dø korsdøden.

Men sådan er det rige, som denne konge åbenbarer. Ikke stort ved første øjekast, men det vokser med en kraft, som ingen kan overvurdere. Det ydmygende nederlag blev til den største sejr.

Og dette æselfænomen – at Guds rige for en umiddelbar betragtning ser ringe ud og måske næsten har komikkens skær (som en konge, der rider på et æsel), dette fænomen genkender vi også fra kirkens ritualer.

Fra dåben: Lidt vand og nogle få ord. Det ser godt nok ikke ud af meget! Men virkningen er ufattelig: syndernes forladelse, befrielse fra død og djævel, og evigt liv til alle, som tror. Det ser ud af lidt, men har du dåben, så har du alt, hvad der er værd at eje i denne verden.

Eller vi kender æselfænomenet fra nadveren: En sjat vin og et stykke tørt brød. Konfirmanderne fniser lidt, når de skal op og smage på det første gang. Og det forstår man jo nemt. Men netop her er det, at Kristus kommer til os. Her er det, at kongen helt bogstaveligt rider ind i vort hjerte og ind i vort liv. ”Velsignet være han, som kommer i Herrens navn”, sang de, da de modtog kongen på æslet. Ord, som vi netop gentager i nadverritualet.

Æselfænomenet minder os om, at han kommer til os på samme måde, som han kom dengang: sagtmodig og ydmyg. Ofrende sig selv for vores skyld. Det ser ikke ud af meget med sådan en smule brød og vin – indtil det pludselig går op for os, hvad det i virkeligheden er, der bæres rundt på: Dette er mit blod, som udgydes for jer!

Det ser ud af lidt, men netop i det uanseelige lader Gud sig finde. Sagtmodig og ridende på et æsel. Og netop dér har du ham i hans storhed.

Sådan er det i denne konges kongerige. Her tjener den stærke den svage. Her er den største den, der er de andres tjener. Her vindes sejren ikke gennem magt, men gennem ydmygelse. Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!

Glædelig advent!

Daniel D. Kristiansen, sognepræst, Holmsland Klit.

.....

Prædiketekst til 1. søndag i advent kan læses i Mattæusevangeliet 21,1-9.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Dagbladet har fået aktindsigt: Læs 140 høringssvar om planlagt lukning af X-bus

Annonce