Annonce
Skjern

Årsprogrammet er landet: Die Herren og Esben Lunde Larsen kommer til Skjern Kirke

Die Herren har tidligere spillet i Skjern Bank Arena. Nu kommer de til Skjern Kirke for at give koncert. Arkivfoto: Jørn Deleuran
Skjern Kirke er klar med et bredt program for 2020, som blandt andet byder på foredrag med den tidligere minister Esben Lunde Larsen, som bor og arbejder i Washington.

SKJERN: Når man bor i USA, er det ikke nemt lige at smutte hjem for at holde foredrag, så Skjern Kirke har været ude i god tid, og 4. februar kommer tidligere minister og folketingsmedlem Esben Lunde Larsen til Skjern, hvor han skal holde foredrag i Kirkehuset. Her skal han fortælle om Grundtvig, som han har skrevet Ph.D-afhandling om, og efter kaffepausen vil han fortælle om sin tid i politik og sit nuværende arbejde for Institut for Verdens Ressourcer i Washington.

- Vi forestiller os, at der vil komme mange den dag, siger Allan Clausen, formand for menighedsrådets aktivitetsudvalg, der har sammensat årsprogrammet, som netop er udkommet.

Der er tale om et program med noget for alle.

- Vi vil gerne have et program med foredrag og musik, som har noget med trosstof at gøre, og som har en bred appel for at vise, at folkekirken er for alle, forklarer Allan Clausen.

Blandt de andre højdepunkter er en kirkekoncert med Die Herren, der tidligere har spillet for fulde huse i Skjern Bank Arena. Bandet, der er kendt som et af verdens bedste U2-kopibands, henvendte sig om muligheden for at lave en kirkekoncert til fordel for Foreningen Skyggebørn. Den mulighed sagde menighedsrådet ja tak til, og koncerten er programsat til 26. marts.

Annonce
Menighedsrådet forventer mange besøgende, når tidligere minister Esben Lunde Larsen gæster Skjern 4. februar. Arkivfoto: Morten Stricker

Fortæller om modstandsteolog

På plakaten er også filosoffen og forfatteren Peter Tudvad, der 5. marts skal holde foredrag om den tyske teolog Dietrich Boenhoeffer, der var en del af den tyske modstandsbevægelse og deltog i planlægningen af et attentat mod Hitler. Boenhoeffer blev fængslet, og blot få uger før befrielsen blev han henrettet.

Peter Tudvad er særdeles kendt på egnen, idet han er forfatter til bogen Sygeplejerske i Det Tredje Rige, som fortæller historien om Ebba Mørkeberg fra Tarm, der voksede op med en nazistisk far, og som var sygeplejerske i Tysk Røde Kors under krigen, blandt andet i krigens sidste dage i Berlin.

Desuden har Tudvad beskæftiget sig meget med Søren Kierkegaard, hvis familie stammer fra Sædding.

Selvom der er meget lang tid til jul, er julekoncerten fastsat til 13. december, hvor Akademisk Kor fra Aarhus kommer og synger. Det er bare en af mange koncerter, som bliver holdt i 2020. Allerede 21. januar kommer lovsangsbandet På Vej, der er en del af Aarhus Bykirke, og Allan Clausen fortæller, at det er et arrangement, der er tiltænkt de unge i Skjern.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce