Annonce
Indland

Århundredets orkan i Danmark kostede syv liv og milliardskader

Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Varsling af farligt vejr kom først på bagkant af den hidtil kraftigste orkan herhjemme 3. december 1999.

Syv mennesker omkom, og der skete skader for 13 milliarder kroner, da en orkan hærgede Danmark 3. december 1999.

Den skæbnesvangre dag for 20 år siden sidder stadig i kroppen på vagtchef Thyge Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det var voldsomt, og det kom meget tæt på, fortæller han.

- Jeg sad på tredje sal på DMI, og jeg kan huske, at vinduerne klirrede og gav sig. Der blæste også tagsten ned, og det var mere held end forstand, at min egen bil, der holdt i gården, ikke blev ramt.

Decemberorkanen 1999 er den hidtil kraftigste orkan, der har ramt Danmark.

Meteorologerne havde set, at noget voldsomt var i vente.

- Vi var godt klar over, at det var en af de slemme. Men at det skulle blive århundredets orkan, havde vi nok ikke lige set komme, siger Thyge Rasmussen.

Vejrmodellerne var ikke så nøjagtige som i dag, og man vidste ikke præcist, hvilken bane lavtrykket ville tage over Danmark.

Desuden var der ikke det samme varslingsberedskab som i dag, hvor DMI i tilfælde af farligt vejr varsler politi og beredskaber.

- Vi havde kuling- og stormvarsler primært med henblik på søfarten og varsling af forhøjet vandstand i Vadehavet som vores officielle pligter.

- Men vi havde ikke aftaler med politi og beredskaber om at varsle det, vi i dag kalder farligt vejr, forklarer Thyge Rasmussen.

Trykket af medier var ikke så stort som i dag, men meteorologen husker, at han var igennem i radioavisen på DR hver time for at give en status.

Orkanen trak et spor af ødelæggelser efter sig, og forsikringsselskaberne takserede skaderne til 13 milliarder kroner.

Orkanen gik hårdt ud over de danske skove, og op mod fire millioner kubikmeter træ knækkede som tændstikker under de kraftige vindstød.

Væltede træer betød også spærrede veje og ødelagte højspændingsmaster.

Da vagten var forbi klokken 23, var det slut på en helt usædvanlig arbejdsdag for Thyge Rasmussen.

- Det var nok lidt hasarderet, men jeg kørte faktisk hjem i min bil. Det var en dramatisk tur, hvor alt muligt fløj gennem luften.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve stjal smykker ved villaindbrud i Skjern

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce