Annonce
Indland

Århundredets orkan i Danmark kostede syv liv og milliardskader

Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Varsling af farligt vejr kom først på bagkant af den hidtil kraftigste orkan herhjemme 3. december 1999.

Syv mennesker omkom, og der skete skader for 13 milliarder kroner, da en orkan hærgede Danmark 3. december 1999.

Den skæbnesvangre dag for 20 år siden sidder stadig i kroppen på vagtchef Thyge Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det var voldsomt, og det kom meget tæt på, fortæller han.

- Jeg sad på tredje sal på DMI, og jeg kan huske, at vinduerne klirrede og gav sig. Der blæste også tagsten ned, og det var mere held end forstand, at min egen bil, der holdt i gården, ikke blev ramt.

Decemberorkanen 1999 er den hidtil kraftigste orkan, der har ramt Danmark.

Meteorologerne havde set, at noget voldsomt var i vente.

- Vi var godt klar over, at det var en af de slemme. Men at det skulle blive århundredets orkan, havde vi nok ikke lige set komme, siger Thyge Rasmussen.

Vejrmodellerne var ikke så nøjagtige som i dag, og man vidste ikke præcist, hvilken bane lavtrykket ville tage over Danmark.

Desuden var der ikke det samme varslingsberedskab som i dag, hvor DMI i tilfælde af farligt vejr varsler politi og beredskaber.

- Vi havde kuling- og stormvarsler primært med henblik på søfarten og varsling af forhøjet vandstand i Vadehavet som vores officielle pligter.

- Men vi havde ikke aftaler med politi og beredskaber om at varsle det, vi i dag kalder farligt vejr, forklarer Thyge Rasmussen.

Trykket af medier var ikke så stort som i dag, men meteorologen husker, at han var igennem i radioavisen på DR hver time for at give en status.

Orkanen trak et spor af ødelæggelser efter sig, og forsikringsselskaberne takserede skaderne til 13 milliarder kroner.

Orkanen gik hårdt ud over de danske skove, og op mod fire millioner kubikmeter træ knækkede som tændstikker under de kraftige vindstød.

Væltede træer betød også spærrede veje og ødelagte højspændingsmaster.

Da vagten var forbi klokken 23, var det slut på en helt usædvanlig arbejdsdag for Thyge Rasmussen.

- Det var nok lidt hasarderet, men jeg kørte faktisk hjem i min bil. Det var en dramatisk tur, hvor alt muligt fløj gennem luften.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce