Annonce
Ringkøbing

Årets mandlige vært? Ugeblads-læsere kan sikre Anders Agger tv-priser

Journalist Anders Agger har lige nu orlov fra sit faste job hos Danmarks Radio, da han arbejder på en bog, der kommer til at handle om kærlighed. Foto: Mads Dalegaard
Journalist Anders Agger fra Ringkøbing er nomineret i to kategorier, når Billed-Bladet i slutningen af februar uddeler en række tv-priser.

Ringkøbing: Anders Agger fra Ringkøbing er i spil til to priser, når Billed-Bladet fredag 28. februar uddeler hæder til kendisser i tv-branchen på Hotel d'Angleterre i København.

I kategorien 'Årets mandlige underholdningsvært' er den 55-årige dokumentarjournalist oppe mod et felt af 23 kolleger, der tæller navne som Joakim Ingversen, Mads Steffensen, Jes Dorph-Petersen, Mikkel Beha Erichsen, Michael Meyerheim, Timm Vladimir, Anders Breinholt, Felix Smith og Jakob Kjeldbjerg.

Anders Aggers nominering skal ses i lyset af programserien 'Indefra', der blev vist på DR2 i efteråret.

24 kandidater er der også om buddet i kategorien 'Årets bedste tv-program', hvor Anders Agger - sammen med sin faste rejsemakker, Anne Hjernøe - er nomineret for serien 'Anne og Anders i Mellemøsten.'

Feltet i denne kategori må siges at favne bredt, da der blandt konkurrenterne optræder programmer som 'Badehotellet', 'Vild med dans', 'Tinka og kongespillet', 'Løvens hule', 'Den store bagedyst', 'X Factor', 'Hammerslag', 'Kender du typen' og 'Alene i vildmarken.'

Annonce

Branchefest lørdag aften

Billed-Bladets tv-priser uddeles på baggrund af stemmer fra læserne, der frem til mandag i næste uge har mulighed for at give deres mening til kende i de i alt otte kategorier.

Anders Agger kan dog allerede på lørdag trække trofæer med hjem til Vestjylland, når den danske tv-branche fejrer sig selv ved et stort show i Tivoli Congress Center i København.

Også ved denne prisuddeling er dokumentarjournalisten i spil som 'Årets vært' for sin optræden i 'Indefra'-programmerne, og tilmed er Anders Agger nomineret til 'Seerprisen' for programmerne fra Mellemøsten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce