Annonce
Livsstil

Årets gang i Troensehaven: Her er, hvad læserne spørger om op til foråret

Drivhuset er gjort rent, efter det blev sodet til af en petroleumsvarmer. Skærmliljerne er stillet ud i det fri og kan tåle en kold nat ned til frysepunktet. Bliver der hård frost, skal de retur til det beskyttende klima i drivhuset. Foto: Helle Troelsen
Her ved indgangen til foråret står spørgsmålene i kø fra læserne. Det er ikke kun hos mig, det kribler i fingrene for at komme i gang. Men usikkerheden på, om man er for tidligt ude på grund af risikoen for frost og sne, er stor.

Marts er lunefuld, for det er ikke usandsynligt, at vi kan få vinterligt vejr igen. Har vi lige haft en periode med varme, så skyder planterne frem, og hos mig springer knopperne ud på de ikke hjemmehørende arter såsom fersken og mandeltræer.

Er man for tidligt ude med beskæring af buske og roser, så kan ny-vækst fryse tilbage. Hvad kan man så lave uden risiko for, at ens arbejde er spildt og i værste fald skadeligt?

Annonce

Kan jeg klippe buksbom nu?

En mand beklagede sig over, at han havde været noget sjusket, da han sidste år i august klippede sine buksbomhække skæve. Nu kan han næsten ikke holde ud at kigge på dem længere. Men han er usikker på, om marts er det rette tidspunkt at klippe dem, for han mener at have hørt, at man skal vente til sommer.

Buksbom tåler bedst at blive klippet, når faren for nattefrost er ovre. Det bedste tidspunkt er i perioden fra maj til start september. Foto: Helle Troelsen

Hans spørgsmål til mig lyder: Hvad sker der egentlig ved at klippe dem nu?

Det kan jeg godt forstå, for der er mange meninger om, hvornår det er bedst at klippe buksbom første gang. For at holde for eksempel buksbomhække eller formklippede figurer fine og tætte, skal man nemlig klippe dem minimum et par gange i vækstsæsonen.

Når de klippes, skyder de med ekstra friske skud fra vedet. De nye skud tåler dårligt frost, og derfor er det bedste tidspunkt at formklippe dem i perioden fra maj til start september og ikke senere på efteråret. For de nye skud, der vokser frem efter klipningen, skal nå at hærde inden vinteren.

Annonce

Hvor meget kulde kan skærmliljer klare?

Mit drivhus blev sodet til af røg fra en petroleumsvarmer beregnet til drivhuset. Det har planterne ikke godt af. Da sneen smeltede, og vi fik lunere vejr, tømte jeg derfor drivhuset for alt, smed bobleplasten på genbrugsstationen, for den var sort af sod, og gjorde det grundigt rent.

Det var et stort arbejde, særligt at slæbe 25 store, tunge krukker med skærmliljer udenfor. Alle andre planter end skærmliljerne kom retur i det beskyttende miljø i drivhuset.

Jeg lagde et opslag op på Instagram med billeder af skærmliljerne, der nu står udenfor ubeskyttet mod frost. Det gav et væld af kommentarer og spørgsmål, om skærmliljerne kan tåle frost, hvis den vender tilbage, og i givet fald hvor meget frost kan de tåle?

Jeg vil starte med at sige, at der er forskel på sorter af skærmliljer. Nogle er mere hårdføre end andre, for eksempel Agapanthus campanulatus, der er noget mindre end andre sorter og visner ned om vinteren. Den skal dog dækkes med vintermåtter, da rødderne ikke tåler hård frost.

Den sort, jeg har, tåler som udgangspunkt ikke frost, hvis den er hård, og jorden fryser til is i krukken. Men den tåler en smule frost. Jeg har erfaret i denne vinter, hvor der også sneg sig frostgrader ind i drivhuset, at skærmliljerne klarede ned til 3-4 graders frost visse nætter, hvor varmeapparaterne var gået ud.

Det skal siges, at der ikke var vedvarende frost i drivhuset, så pottejorden nåede ikke at fryse til. De stedsegrønne blade klarede fint frostgraderne.

Ugens tip

Under sten, brædder, bunker af blade og brændeknuder leder jeg efter snegle og snegleæg, for fanges de nu, mindskes bestanden af snegle betydeligt hen over sommeren.

Når det bliver lidt varmere i vejret, vågner sneglene op, og så napper jeg flere under plader, jeg lægger ud langs med georginebedet og nede ved komposten. For her er større forekomst af snegle. Her har de levet i sprækker i jorden og under gammelt plantemateriale i ly for vinterens kulde.

Udfordringen ved at lade krukkerne stå udenfor her i marts er, hvis jorden i krukken bliver fugtig og fryser til is. Så dør skærmliljerne.

Jeg holder godt øje med vejrudsigten, og sniger temperaturen om natten sig ned omkring frysepunktet, så har jeg hundetæpper klar, som jeg pakker rundt om krukkerne med skærmliljer, så de er helt dækket. Kommer der længerevarende frostdage, så må jeg flytte alle 25 krukker ind i drivhuset igen og tænde for den nyindkøbte eldrevne drivhusvarmer.

Annonce

Primula kan være allergifremkaldende

En dame gjorde mig opmærksom på, at primulaer kan være allergifremkaldende, især den smukke bægerprimula (Primula obconica), som jeg ellers er så vild med og ikke holder mig tilbage med at vise fotos af, når jeg indimellem er så heldig at få fingrene i dem.

Primula indeholder stoffet primin, der er et stof, som mange er overfølsomme over for. Koncentrationen af primin er størst i bægerprimula. Det allergifremkaldende stof findes i små kirtelhår, der er på både stængel, blade og blomster. Men mange gartnerier er begyndt at fremavle sorter uden stoffet primin. Foto: Helle Troelsen

Jeg undersøgte sagen, og det er ganske rigtigt. Primula indeholder stoffet primin. Dette stof er forholdsvis mange overfølsomme over for. Koncentrationen af primin er størst i bægerprimula.

Det allergifremkaldende stof findes i små kirtelhår, der er på både stængel, blade og blomster. Ved den mindste berøring knækker kirtelhårene og frigiver primin, som fremkalder eksem på den hud, det kommer i kontakt med. Men primin kan også overføres indirekte ved kontakt med genstande, der har været i berøring med planten, for eksempel bordplader og krukker m.v.

Det kan også frigives spontant til luften omkring planten, altså uden berøring. Det betyder, at en primula-allergisk person ikke bør opholde sig i nærheden af bægerprimulaer, selv om de ikke berøres.

Men mange gartnerier, der dyrker bægerprimula, er begyndt at forædle en sort uden primin. Planterne kan ikke skelnes fra de allergifremkaldende, hvad angår blade og blomster. De dansk-dyrkede er dels mærket med navnet ”Touch me”, dels med en angivelse af, at det drejer sig om en ”allergivenlig” plante.

Jeg har købt bægerprimula dyrket i udlandet, hvor de er mærket med ”Primine free”. Så hold øje med mærket, når I er så heldige at falde over en bægerprimula, der skal med hjem.

Annonce

Fodring af fugle?

En ældre dame skrev til mig, at hun holder så meget af at sidde inde i stuen og kigge ud på fuglene, som hun flittigt fodrer. Hun ved godt, at der på et tidspunkt er nok foder derude i naturen til fuglene, og så er det jo egentlig en bjørnetjeneste, hun gør ved at blive ved med at fodre. Hun spørger, hvornår jeg stopper med at fodre.

Når jorden ikke er dækket af frost, det begynder at spire, og insekterne kommer frem fra skjul, så stopper jeg med at fodre fuglene i haven. Foto: Helle Troelsen

Jeg nyder ligesom den ældre dame at kigge ud på fuglelivet ved foderbrættet. Egentlig er det for vores egen skyld, og ikke så meget for fuglenes skyld, at man fodrer, siger mange ornitologer. Men det er en del af det at have en levende have, at der er et rigt fugleliv.

Og jeg er overbevist om, at fodring, levesteder og skjul tiltrækker fugle i haven. Jeg har fuglekasser hængt op rundt omkring huset og træerne, så jeg fortsat kan følge fuglelivet gennem hele sommersæsonen også.

Når jorden ikke er dækket af frost, det begynder at spire, og insekterne kommer frem fra skjul, så stopper jeg med at fodre. Det er forskelligt, hvornår det sker. Typisk stopper jeg hen i marts, og det passer med det tidspunkt, hvor fuglene ikke længere har så travlt med at bygge reder.

Jeg har stadig æbler på depot og har lagt dem ud til solsorterne her i slutningen af februar. Men de er slet ikke så flittige til at komme og forsyne sig, som da der var sne og frost.

Det tyder på, at der er ormeliv i jordoverfladen, og at biller og andet krible-krable-liv nu er at finde i naturen. Så er det tiden at stoppe med fodringen.

Annonce

Kan man virkelig plante krukkerne til nu?

En læser reagerede på min artikel i sidste uge, hvor jeg skrev, at jeg planter krukkerne til med løgplanter og forårsblomster, blandt andet hornvioler. Hun ville ikke gå ud og bruge en masse penge på planter, der er fremavlet i drivhuse, og så opleve, at de går til i frostvejr, når krukkerne placeres udenfor i haven.

Mange af de blomsterløg og tidligt blomstrende stauder, som man finder i handlen nu, klarer frost ganske fint og kan plantes ud i krukker, dog skal de placeres et beskyttet sted. Bliver frosten hård, kan de flyttes i drivhuset eller en kold udestue. Foto: Helle Troelsen

Jeg kan godt forstå hendes bekymring, for der er ikke noget så ærgerligt, som at se dyrt indkøbte planter klaske sammen efter en nat med frostgrader. Det er langtfra alle blomster, der kan tåle at blive plantet i krukker nu.

Mange af de forårsblomster, man kan købe nu, er drevet kunstigt frem til ekstra tidlig blomstring indenfor i beskyttende væksthuse. Selvom forårsblomster som hornviol og primula er nogle af de hårdføre typer, så er det barsk for dem at flytte fra det beskyttede miljø i væksthusene og ud i en krukke i en kold marts - til tider med frostgrader.

Men de fleste forårsplanter er dog af natur overraskende kuldestærke, og de er skabt til at kunne klare lidt nattefrost. Bliver den hård, skal de dog dækkes til eller flyttes til et uopvarmet drivhus eller en kølig udestue.

Nogle af de mest kuldestærke blandt blomsterløg er vibeæg, perlehyacinter, hyacinter, skilla, påskeliljer, krokus og våriris blå. Blandt forårsblomsterne kan hornvioler og stedmoderblomster klare frost. Det samme kan nogle sorter af primula, påskeklokker, blå anemoner, forglemmigej og bellis. De kan hænge slemt med hovedet efter en kold nat med minusgrader, men solen vil hurtigt få dem til at rette sig op igen.

Under alle omstændigheder er det en god idé at placere krukkerne på en beskyttet plads i læ for stærk vind.

Annonce

Hvilke afgrøder går nemt i stok?

En engageret læser opfordrede mig til at nævne i en af mine artikler, at selvom butikkerne sælger stikløg nu, så skal man vente med at lægge dem i jorden, for ellers går løgene i stok. Opfordringen er hermed fulgt, for hun har en pointe.

Det bedste tidspunkt at plante stikløg, porrer og selleri er, når faren for nattefrost er ovre, dvs. i starten af maj. Ellers er der risiko for, at planterne går i stok. Foto: Helle Troelsen

En del grøntsager kan gå i stok ved for tidlig udplantning eller såning, for kulden eller den korte dagslængde får planterne til at tro, at det er vinter, og at de allerede er på deres andet år, og derfor er klar til at gå i blomst. Det gælder for eksempel for stikløg, porrer, knoldselleri og rødbeder.

Man skal vente med at så eller udplante disse afgrøder, til jorden er lun og bekvem, og når der ikke længere er udsigt til nattefrost. Det vil normalt være i starten af maj.

Overraskes man alligevel af nattefrost, så kan man beskytte planterne med fiberdug.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
coronavirus

Sådan genåbnes der løbende for rejser: Her er de fire faser

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

KD mødte møllekritiske borgere: I skal vide, at debatten om testcentret slider på lokalsamfundet

Tarm

Brændte dæk og madrasser giver stor bøde

Annonce