Annonce
Ringkøbing

Ålesæson er højsæson for ulovligt fiskeri

Fjorden bugner med ål for tiden, men ålen er fredet og der er begrænsninger på fangsten af den. Foto: Søren E. Alwan

Det vrimler både med ål og ulovligt fiskeudstyr i Ringkøbing Fjord for tiden. Og de to ting hænger sammen.

RINGKØBING-skjern: Når Fiskerikontrollen ugentligt tager en tur på fjorden, bliver der hver gang konfiskeret ulovligt opsatte ruser og andet fiskeudstyr, der blandt andet ikke er identifikationsmærket, som loven ellers kræver.

I de ulovligt opsatte ruser finder Fiskerikontrollen oftest ål. Og netop nu vrimler det med ål i fjorden. Netop fordi ruserne ikke er mærket med ejerens data, er det svært at finde synderen.

Hos Ringkøbing og Stadil Fjordes Fritidsfiskerforening sætter man en ære i at have styr på sagerne.

- Vi har stor respekt for, at reglerne for fiskeri skal overholdes, og vi har forklaret vores medlemmer, hvad konsekvenserne kan være, hvis vi ikke overholder reglerne, fortæller Arne Mogensen, der er formand for foreningen.

Annonce

Fredning af ål

EU har rødlistet ålen, som betragtes som en truet art. Men der er ikke en generel fredningstid for ålen, Der er derimod regler for hvilke redskaber, der må anvendes og i hvilke perioder.Det ikke er tilladt at anvende krogliner fra 1. maj til 30. september eller at anvende ruser fra 10. maj til 31. juli, ligesom der er begrænsning på hvilke og hvor mange ruser, der må benyttes. Stangning og blusning ikke er tilladt.

Erhvervsfiskeri af ål kræver, at man har ålelicens, alternativt kan erhvervsfiskerne få en dispensation, der giver tilladelse til at bruge maksimalt seks kasteruser ad gangen.

Passer på fiskerettigheder

Den enkelte fisker risikerer konfiskation og store bøder. Men det handler om noget større for fritidsfiskerforeningen.

- Det handler om, at vi skal bevare retten til at være fritidsfiskere i fjorden. Og når man fisker i fjorden hele året, er det slet ikke gangbart at drive fiskeri på ulovlig vis, siger han.

Derfor er han afvisende over for, at det er hans medlemmer, der står bag ulovlighederne.

- Rusefiskeriet er ikke lokale folk, men folk udefra, der i stor stil sætter både lovlige og ulovlige ruser i fjorden, siger Arne Mogensen.

Bevidst ulovligt

Hos Fiskerikontrollen har vicefiskeriinspektør Kim Paulsen heller ikke en opfattelse at, at det er de lokale fritidsfiskere, der er årsag til de mange konfiskationer af ulovlige fiskeredskaber.

Hans indtryk er, at både erhvervs- og bierhvervsfiskere ved fjorden har styr på tingene.

På den anden side kan han heller ikke sige hvem, der står bag.

- Jeg kan ikke sætte navn på en gruppe, som er synderne. Det kan være hvem som helst. Det er folk, der har lyst til at fange ål, siger Kim Paulsen.

Men når bøjen ved de umærkede ruser er erstattet af flasker, der har en neutral farve og nærmest er usynlig for Fiskerikontrollen, hvis der bare er lidt søgang, er det en bevidst handling, siger vicefiskeriinspektøren.

Ålen handles

Spørgsmål er så, hvad der sker med de ulovligt fangede ål.

På fiskeauktionerne er ål et sjældent syn, og her er det i øvrigt kun momsregistrerede erhvervsfiskere, der kan afsætte dem.

Fritidsfiskere må kun fange til eget forbrug, og videresalg af deres fangst er derfor ulovlig.

Erhvervsfiskere og folk, der har fiskeri som bierhverv, kan sælge deres fangst på den lokale havn, hvis de har tilladelse til salg over kaj.

Og det er ikke ulovligt at købe et kilo ål på den lokale havn.

- Ål er en relativt dyr vare, der koster et par hundrede kroner eller mere per kilo, så kan man købe dem sort til 100-kroneseddel per kilo, er det jo noget af en besparelse, siger vicefiskeriinspektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce