Annonce
Debat

Åget og byrderne: Redskaber til at bære alt det tunge

Åg. Foto: Ole Lange
Annonce

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

“Tag mit åg på jer”, siger Jesus i dagens evangelium. Mit øje standser ved det ord, “Et åg”. Er der mon nogen af jer læsere, der ved, hvad “et åg“ er?

Ja, selvfølgelig er der det, men hvis der skulle være nogen af jer, der ikke gør, skal I ikke skamme jer.

De kloge teologer ovre på Københavns Universitet, som lige har oversat Bibelen til “nudansk” (Bibelen 2020), ved heller ikke, hvad et åg er. Derfor skriver de, at Jesus sagde: “Tag min byrde på jeres skuldre.”

Men er en “byrde” og et “åg” det samme? Nej, det er det ikke. Et “åg” er et redskab, der skal gøre det lidt lettere at bære en tung byrde. Så et åg er snarere en modsætning til en byrde.

Man brugte gerne åg i landbruget i gamle dage, og man bruger det stadigvæk i visse udviklingslande. Det har jeg i hvert fald set i filmklip om u-landshjælp. Men det er strengt taget også det eneste, jeg ved om “åg” – ud over at jeg har sunget “Det haver så nyligen regnet”, hvor en linje handler om “åg på nakke og lås for vor mund”.

For en del år siden ville jeg forklare denne lignelse for konfirmanderne, men det er altså lettest, hvis man kan vise det, håndgribeligt, i stedet for alle disse mange ord. Men hvor får man dog fat på et åg henne?

Så mødte jeg Arne “Mester” Nielsen på gaden i Kloster.

Nogle af læserne har måske haft fornøjelsen af at møde ham. I årtier kørte landmænd fra hele Ringkøbing-egnen, ja og længere væk endda, gerne til Kloster for at gøre en god handel med landbrugsmaskiner – og udveksle tanker og historier og godt humør.

Efter at have solgt Holmsland Maskinforretning blev gamle landbrugsmaskiner hans hobby, og han skabte en stor samling af redskaber og maskiner, der fortæller om den voldsomme udvikling, landbruget har været igennem det seneste århundrede. Nye maskiner til såning og høst, staldinventar og traktorer, er dukket op, har fascineret os, og er blevet erstattet af nye ting og gået i glemmebogen.

Nu mødtes vi så på gaden, og det ryger ud af mig: “Du har vel ikke et åg, som jeg kan vise mine konfirmander.”

“Jo, da!” og så fandt han et fint, grønt åg frem. Det er “ergonomisk” formet, ville man sige i vore dage. Det har en krumning, som passer til nakken og fordeler vægten. Det er kraftigt og kort.

På disse filmklip om U-lande, hvor landmænd bærer varer til torvet, er ågene meget længere, men som jeg forstod Arnes forklaring, var dette åg beregnet til en stald, hvor der ikke var så meget plads mellem båsene. Så når der skulle bæres foder rundt til dyrene, var et godt åg ét, der var solidt og kompakt.

Jeg ser filmklippet fra U-landet for mig. Mens bonden går til marked, fjedrer det lange åg let. Det er sikkert en fordel, når byrderne skal bæres over lange afstande, og så kan man filosofere over, om dét åg, som Jesus kalder et “godt åg”, skal være kompakt og hårdt eller langt og fjedrende?

Jeg tror begge dele. Jeg tror, at Jesus var mere til “både og” end til “enten eller”.


Gud sendte Jesus til verden for at give menneskenes børn nogle redskaber, så byrderne ikke er helt så tunge at bære.


Derfor bliver jeg også ærgerlig over, at den nudanske Bibelen 2020 laver sådan en fejloversættelse, at de kalder et “åg” for en “byrde”.

For Jesus kom netop IKKE til jorden for at lægge byrder på menneskenes skuldre. Det kan menneskenes og tilværelsens urimeligheder klare helt af sig selv!

Nej Gud sendte Jesus til verden for at give menneskenes børn nogle redskaber, så byrderne ikke er HELT så tunge at bære. Så vi ikke går i knæ under sorg og savn, frygt og bæven.

Et andet sted siger Jesus, at Gud skabte helligdagen for menneskenes skyld, for at hjælpe os. Han skabte ikke menneskene, for at vi skal trælle under helligdagenes regelsæt. Søndagens pause fra hverdagens travlhed og trummerum er altså et eksempel på sådan et åg - et bæreredskab - der skal gøre det lidt lettere at holde til det alt sammen: stress og press og jag og forventninger.

Hvilke andre hjælperedskaber kom Jesus med?

Måske dåben, der løfter vores hoveder, så vi tror på, at der er noget ædelt dybt inde i os.

Måske nadveren, der skaber fællesskab. Både mellem os, der deler brødet her på jord, og med de slægtled, som gik forud for os.

Måske bøn og sang. Med et fadervor i pagt, skal vi aldrig gyse, hedder det i en salme.

Måske samvittighed og den moralske sans? Jesus taler om ydmyghed og sagtmodighed: Dét at mærke en stilhed i sindet. Den slags kan gøre bekymringerne og byrderne på jorden lidt lettere at bære. Som et godt åg kan det.

Sognepræst Ole Lange fra Ny Sogn ved Ringkøbing. Onsdag den 4 april. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern For abonnenter

Vi vil ikke have solcelleanlæg: Naboer på Ledingvej afviser at være blevet hørt om deres holdning til 66 hektar solpark

Skjern Håndbold For abonnenter

Skjern Håndbolds mandskab er i modvind og hårdt ramt mentalt: Her er formand Carsten Thygesens svar på 10 skarpe spørgsmål om krisen

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Skjern Håndbold

Emil Bergholt inden kampen mod barndomsklubben: Skjern har mest at revanchere for vi slog dem to gange i sidste sæson

Annonce