Annonce
Tarm

Ådum Revyen tog igen kegler og publikum fik rørt lattermusklerne

Sladrebænken (billedet), Tale til sognet og Faderskabssagen var nogle af overskrifterne til de i alt tolv fængende scener i Ådum Revyen 2019. Foto: Bodil Kronborg
Publikum fik lattermusklerne rørt til mange afslørende indslag om Ådumborgeres mere eller mindre heldige optræden.

Ådum: Så er Ådum Revyen afviklet, og den tog igen publikum med storm. Forventningerne har været store, og de blev ikke skuffet.

Publikum fik lattermusklerne rørt til mange afslørende indslag om Ådumborgeres mere eller mindre heldige optræden. Godt et par hundrede så revyen, som blev spillet fredag til generalprøve og lørdag aften, hvor der også var middag og dans.

Revyinstruktør og forfatter Tina Pontoppidan bød velkommen.

- Vi har haft mange prøveaftener, og nu må det stå sin prøve. Tak for bidrag, som er kommet til denne amatørrevy. De fleste har dog spillet med i så mange år, at rene amatører er de ikke.

Det var da også professionelt spil, som holdt opmærksomheden fanget de følgende fem kvarters tid. TV Midt Vest's besøg havde inspireret til scener fra Martin Andersens Autoværksted, Morten Ersgaards fjernsynsgevinst og Eddy Tofts mange titler.

Sladrebænken, 30 kroner, Tale til sognet, Faderskabssagen var nogen af overskrifterne til de i alt tolv fængende scener, som blev indrammet af Kate Schous start- og slutsang. Ulla Holm havde skrevet Stof til eftertanke og Ådums Klimakteriemakreller.

Revyens aktører var Helle Andersen, Thomas Andersen, Torben Pedersen, Janni Danielsen, Conni Kviesgaard og Tina Pontoppidan.

Anne Marie Obbekær Thomsen sad ved klaveret, Ernst Kviesgaard betjente lyd og lys, Michael Enemark var sufflør, Bent Albertsen og Helle Bom stod for sceneudsmykning, Borris Karosserifabrik sponsorerede trøjer, og mange flere var med i indsatsen for, at det hele lykkedes.

/Bodil

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];