Annonce
Tarm

Ådum Revyen tog igen kegler og publikum fik rørt lattermusklerne

Sladrebænken (billedet), Tale til sognet og Faderskabssagen var nogle af overskrifterne til de i alt tolv fængende scener i Ådum Revyen 2019. Foto: Bodil Kronborg
Publikum fik lattermusklerne rørt til mange afslørende indslag om Ådumborgeres mere eller mindre heldige optræden.

Ådum: Så er Ådum Revyen afviklet, og den tog igen publikum med storm. Forventningerne har været store, og de blev ikke skuffet.

Publikum fik lattermusklerne rørt til mange afslørende indslag om Ådumborgeres mere eller mindre heldige optræden. Godt et par hundrede så revyen, som blev spillet fredag til generalprøve og lørdag aften, hvor der også var middag og dans.

Revyinstruktør og forfatter Tina Pontoppidan bød velkommen.

- Vi har haft mange prøveaftener, og nu må det stå sin prøve. Tak for bidrag, som er kommet til denne amatørrevy. De fleste har dog spillet med i så mange år, at rene amatører er de ikke.

Det var da også professionelt spil, som holdt opmærksomheden fanget de følgende fem kvarters tid. TV Midt Vest's besøg havde inspireret til scener fra Martin Andersens Autoværksted, Morten Ersgaards fjernsynsgevinst og Eddy Tofts mange titler.

Sladrebænken, 30 kroner, Tale til sognet, Faderskabssagen var nogen af overskrifterne til de i alt tolv fængende scener, som blev indrammet af Kate Schous start- og slutsang. Ulla Holm havde skrevet Stof til eftertanke og Ådums Klimakteriemakreller.

Revyens aktører var Helle Andersen, Thomas Andersen, Torben Pedersen, Janni Danielsen, Conni Kviesgaard og Tina Pontoppidan.

Anne Marie Obbekær Thomsen sad ved klaveret, Ernst Kviesgaard betjente lyd og lys, Michael Enemark var sufflør, Bent Albertsen og Helle Bom stod for sceneudsmykning, Borris Karosserifabrik sponsorerede trøjer, og mange flere var med i indsatsen for, at det hele lykkedes.

/Bodil

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce