Annonce
Tarm

Åbent på lørdag i Arkivet

Der er åbent onsdag eftermiddag på arkivet i Ådum, hvor medarbejderne arkiverer indkommet stof. Foto: Bodil Kronborg

Ådum: Hvert år afholdes Arkivernes Dag, hvor der er åbent rundt på landets arkiver. Det gælder også Ådum Sogns Arkiv, Tøstrupvej 1A. Alle er velkomne til at kigge indenfor lørdag 9. november kl. 14-16.

Der er kaffe på kanden, og medarbejdere vil være klar til at vise frem fra hylderne med sognets historie. Initiativet til det lokale arkiv blev taget for 30 år siden, da daværende sognepræst Thorkil Højlund og skoleleder Kristen Sørensen indkaldte til et møde om eget sognearkiv.

De dannede den første arbejdsgruppe sammen med Ole Andersen, Jens Lindby, Erik Plauborg, Margit Østergaard og Emmy Kjeldsen. Siden er samlingen vokset støt, og gamle dokumenter, billeder, breve med mere efterspørges stadig til opbevaring på Arkivet.

"Gemt eller Glemt" er det fælles emne for Arkivernes Dag 2019. Årets plakat er udsprunget af et fælles nordisk samarbejde, hvor man har valgt at lægge vægt på de ting, som glemmes i samfundet, men som kan dokumenteres af arkiverne gennem for eksempel billeder og dokumenter.

/Bodil

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce