Annonce
Læserbrev

Åbent brev til regionen. 215 flere sygeplejersker i Region Midtjylland – hvordan?

Debat: Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om 1000 flere sygeplejersker på landsplan, der medfører 215 flere sygeplejersker på Region Midtjyllands hospitaler i 2020-21, er en god begyndelse i forhold til at understøtte patientsikkerheden og patientoverlevelsen og samtidig bedre sygeplejerskers arbejdsmiljø. Men det løser ikke i sig selv udfordringerne. I DSR har vi gennem flere år gjort opmærksom på forskning om sygeplejerskers pressede arbejdsmiljø og dokumentation af betydningen af sygeplejerske/patient-ratio – og den sammenhæng denne har for patientsikkerheden og -overlevelsen og ikke mindst for sygeplejerskers arbejdsmiljø. Med den relativt begrænsede ressourcetilførsel, der er tale om med 215 sygeplejersker fordelt i hele region Midtjylland, er der behov for fokuserede indsatser. I vores optik bør indsatsen med flere sygeplejersker rettes målrettet mod nogle af de områder, hvor sygeplejerskerne oplever et stort arbejdspres med mange vagter, og hvor der er tale om stort patientflow og ikke mindst indlagte patienter med komplekse og mange samtidige lidelser – herunder: Akutafdelinger og - medicinske afdelinger. En målrettet og fokuseret indsats vil ikke bare gavne det pågældende område, men vil også kunne få afsmittende effekter, viser erfaringen fra flere af regionens afdelinger. For sygeplejersker er arbejdspresset blandt andet på grund af vagtbelastning mange steder så stort, at fuld tid ikke bliver et realistisk valg. Patientrelationerne er mange, faglig udvikling bliver reduceret, sygepleje bliver indskrænket til at være en serie af opgaver og ikke en fokuseret sammenhængende indsats, der ville være til gavn for patienterne. Faste kolleger bliver mere sjældent og betydning af faglig back-up udvandes ved mange skiftende kollagarelationer og arbejdsområder. Konsekvensen bliver, at man oplever sig fagligt utryg, vagterne bliver enkeltvis for tunge, patientrelationerne opleves som værende alt for mange og vagtskiftene for hyppige. Derfor vælger den enkelte sygeplejerske ofte at kompensere ved at være på deltid – også for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Deltid har imidlertid store konsekvenser for den enkeltes løn, livsløn, pension og mulighed for fagligt at dygtiggøre sig og skabe gode forløb for patienterne. Det er helt afgørende, at der sættes målrettet ind for at gøre det attraktivt at gå op i tid. Her er tilstedeværelsen af flere sygeplejersker helt nødvendigt for at løse de tiltagende fagligt komplekse patientforløb og for at kunne drage omsorg og sikre pleje og behandling af den enkelte borger.

Det er ligeledes afgørende, at det sikres, at der kan ske en fortsat kvalitetsudvikling – at det er muligt, tydeligt og legalt, at den enkelte sygeplejerske kan udvikle sin faglighed. Det er ét blandt flere elementer i forhold til at sikre attraktive arbejdspladser og dermed understøtte tilskyndelsen til at vælge fuld tid. Og på samme tid er det til gavn for både den enkelte patient, men også for sundhedsvæsenet som helhed. Hvis en udvikling med flere op i tid, tilstedeværelsen af tilstrækkelige sygeplejefaglige ressourcer og patientsikkerheden skal lykkes, skal der arbejdes målrettet med at hæve antallet af sygeplejersker til fordel for patientkvalitet og arbejdsmiljø.

Det drejer sig blandt andet om, at sygeplejersker som på det øvrige arbejdsmarked skal have vilkår, så man kan holde til at arbejde på fuld tid, at sygeplejerskers kompetencer skal anvendes indtil pensionsalderen, og at overgangen mellem studieliv og arbejdsliv bør systematiseres via formelle introduktionsstillinger og -forløb. Erfaringerne viser, at eksempelvis fokuserede indsatser omkring introduktionsforløb- og stillinger kan have flere afledte gode effekter som for eksempel at flere sygeplejersker – såvel nyuddannede/nyansatte som erfarne – ønsker at gå op i tid. Det skal være attraktivt at øge timeantallet. Den enkelte sygeplejerske skal have individuel mulighed for at vælge afspadsering af vagttillæg, og fremmødet for den enkelte kan dermed i perioder, hvor man har behov for det, minimeres. Timer, som den enkelte sygeplejerske øges med, SKAL være en øget tilstedeværelse af sygeplejersker, så den faglige kvalitet øges, og presset lettes for alle og ikke blot opleves som yderligere belastning. Erfarne sygeplejersker vil rigtig gerne bidrage til faglig udvikling, herunder også understøtte at nye kolleger kommer godt ind i faget og bliver fagligt kompetente. Det er helt nødvendigt at gøre en indsats i forhold til sygeplejersker tæt på arbejdslivets afslutning. Det skal gøres attraktivt at blive længere på arbejdspladserne. Regionens senioraftaler skal derfor i langt højere grad understøtte, at seniorsygeplejersker ønsker at blive længere tid i faget. I DSR glæder vi os over 215 flere sygeplejersker i Region Midtjylland og anser det som en selvfølge, at man fra regionens side ikke samtidig reducerer og nedlægger sygeplejerskestillinger. Hvis ikke regeringen og Danske Regioner om to år skal fremstå utroværdige, er det helt essentielt, at man i regionerne ikke nedlægger og reducerer sygeplejerskestillinger som følge af eksempelvis kvalitetsfondsbyggeri, besparelser, omlægninger med videre - men reelt øger antallet af sygeplejersketimer. Vi vil i kredsen og hele DSR følge udviklingen nøje.

Anja Laursen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: 139 danskere med corona er døde

Leder For abonnenter

Kirken skal være åben for alle på én gang

Vi kan efterhånden ikke være i tvivl om, at følgende ligesom er måden at opføre sig på lige nu: Bliv hjemme. Hold afstand. Undgå nærkontakt med andre. Statsminister Mette Frederiksen har sagt det mere end én gang. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har sagt det mere end én gang. Næsten alle fra 7 til 97 år kan gentage de tre opfordringer, hvis de bliver vækket midt om natten. Når det er sagt, var det lige før, at jeg fik fornemmelsen af, at en af statsministerens holdkammerater, kirkeminister Joy Mogensen, havde pjækket fra sit job de seneste uger. Det var i hvert et faktum, at 1. april - og nej, det var ikke en aprilsnar - blev ideen om at genåbne kirkerne i løbet af påsken lanceret. Større form for modstrid med de regler, myndighederne selv har opstillet for at undgå, at coronasmitten spreder sig, skal der ledes lang tid efter. Bare tanken om at samle kirkegængere, og der er altså tale om mange ældre mennesker med et skrøbeligt helbred, var langt ude. Samtidig er der ingen tvivl om, at både præster og menighedsråd har arbejdet hårdt og kreativt for, at kirkelivet har levet videre så godt som muligt. Det er blandt andet sket ved at sende ugens prædiken via sociale medier. Der er endda eksempler på flere til tilhørere til en prædiken på nettet i forhold til en traditionel prædiken, der som bekendt kræver, at folk kigger forbi kirken. Der vil dog stadig være faste kirkegængere, der ikke kan være med på de betingelser, og det kan ikke være rigtigt. Derfor var det glædeligt at læse, hvad provesteforeningens formand Peter Birchs blandt andet havde at sige om ministeriets idé: "Når vi genåbner, skal det være for, at vi kan samles. Den her udmelding lægger op til en påskefejring efter først til mølle-princippet, og det er uigennemtænkt. Det er uacceptabelt at gøre gudstjenesten til noget for nogle. Gudstjenesten er og skal altid være åben for alle". Om det er Peter Birchs udmelding, Joy Mogensen har fået tilsendt, eller om hun har slået øverste etage til efter en nedsmeltning, skal jeg lade stå hen i det uvisse. Et eller andet er der i hvert fald sket fra 1. april til 2. april, for kirkerne forbliver lukket i påsken, og sådan skal det selvfølgelig være.

Annonce