Annonce
Klumme

Åååååh, hvor er jeg dog miserabel: Mine 14 dage i snot- og hostehelvedet

Modelfoto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Harrrk, harrrk, HARRK, krrrptøj

Kender du det?

Klokken er halv tre om natten, og for hundrede og syttende gang ryster et hosteanfald din mødige krop ud af den den døs, du nådigt langt om længe var nedsunket i.

Mest af alt lyder du som en sælhund med halskartar, KOL og kighoste på én gang, og hostene synes du at hente op fra hjørner og udkanter af bronkierne, som du ikke anede, at du havde.

Tårerne står dig i øjnene, hovedets resonanskammer synger og vibrerer, og brystkassen værker, som havde du lige trykket et par ribben eller tre.

Desperat famler du i mørket efter hostebolsjerne, der ligger på natbordet, får én trykket ud af blisterpakken, smider den i munden, snyder din stoppede næse i en Kleenex og synker forpustet sukkende og bolsjesuttende tilbage i puderne, der er stablet op, så du kan sove siddende - eller i det mindste prøve på det.

Det er tredje, fjerde eller måske endda femte nat, du er i færd med at hoste dig vej igennem, og på nuværende tidspunkt er du så træt af det hele, at du mest af alt har lyst til at kaste håndklædet i ringen, og opgive ævred. Hvis der altså var nogen at opgive det til...

Det er kort sagt den tid på året: Tidspunktet, hvor forkølelserne hærger.

Nu skal jeg ikke jamre. Jeg hører ikke til dem, der bliver hårdest ramt af efterårets infektionssygdomme; så langt fra. Influenza får jeg stort set aldrig, og jeg har ikke prøvet at være udsat for en lungebetændelse, hverken kold, varm eller lunken. Så i virkeligheden plejer jeg at slippe billigt gennem sygdomssæsonen i forhold til så mange andre.

Men intet - eller i alt fald meget lidt - kan alligevel få mig til at føle mig så miserabel som en gedigen forkølelse. Den føles nærmest som en eksistentiel krise.

Denne kombination af snotstoppet snydeskaft og slimblokeret hals formår simpelthen at forpeste min tilværelse, mens den står på. Og efter 63 år på denne jord har jeg stadig ikke fundet et eneste remedie, der virker.

Jeg har siddet med et viskestykke om hovedet og indåndet pebermyntedampene fra en opvaskebalje fyldt med varmt vand for at skabe passage i de stoppede luftveje. Jeg har spist rugbrødsmadder med en blanding af stærk sennep, knust hvidløg og revet peberrod, og ikke oplevet andet end at traumatisere mine smagsløg alvorligt. Jeg har bællet hostesaft så hvinende sød, at mine plomber skreg om nåde. Jeg har sprøjtet mig med næsespray, til jeg fik næseblod. Jeg har gurglet hals i kvalm slimløsnende citronvand. Jeg har guffet enhver tænkelig form for hoste- og halstabletter i mig.

Og lige lidt hjælper det. Min forkølelseskurve følger altid samme bane:

Først er jeg halvsløj et par dage; min næse begynder at prikke og min hals at irriteres. Som regel tror jeg, at denne gang slipper jeg billigt, men så slår forkølelsen for alvor til. I et par dage føler jeg mig virkelig sløj, stoppet og varm. Så begynder jeg for alvor at hoste, og det er det værste stadie, for nu kan jeg slet ikke sove.

Efter en god uges tid begynder det hele så småt at klinge af, men jeg bliver ved med at hoste den næste uges tid. Efter sådan cirka 14 dage begynder jeg at følge mig oven på igen. Træt, men nogenlunde rask.

Der befinder jeg mig lige nu efter årets første - og forhåbentlig sidste - forkølelse. Hosten var slem denne gang. Rigtig slem. En overgang tænkte jeg, at det kunne være kighoste eller måske endda lungebetændelse. Det var det heldigvis ikke; det var bare en god, gammel og velkendt forkølelse, der nu er vendt tilbage, hvor den kom fra.

Men uanset hvor mange gange, den kommer på besøg, vænner jeg mig aldrig til den!

Annonce
Jeg har spist rugbrødsmadder med en blanding af stærk sennep, knust hvidløg og revet peberrod, og ikke oplevet andet end at traumatisere mine smagsløg alvorligt. Jeg har bællet hostesaft så hvinende sød, at mine plomber skreg om nåde. Jeg har sprøjtet mig med næsespray, til jeg fik næseblod. Lige lidt hjælper det.
Poul Osmundsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Partnerskolen var en oplevelse

112

Kvinde stjal fra ABC

Læserbrev

Læserbrev fra Lise Bonde: Rart at LO kommenterer på 3F-sager

Læserbrev: Jeg må rose den lokale LO og Metalformand Helge Albertsen for at stå frem og kommentere de seneste måneders skriverier omkring 3F’s uacceptable opførsel og tage afstand herfra. Jeg er helt enig i, at ”konfliktvåbnet” ikke skal bruges unødigt – hverken på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden! Når 3F bruger ”konfliktvåbnet” unødigt og forkert, bliver det en trussel mod det danske arbejdsmarked og arbejdspladserne! Vi skal væk fra diktatur, trusler og tvang og i stedet have frihed til selv at vælge både som arbejdstager og arbejdsgiver! Sådan som det er kutyme i alle andre sammenhænge i dag. Vi befinder os i 2019, og meget er forandret på arbejdsmarkedet gennem tiden siden 1899 – både på arbejdstager- og arbejdsgiversiden! Arbejdsmarkedets parter og fagforeninger skal følge med udviklingen, som Helge Albertsen også beskriver med udtalen ”de gamle metoder med at presse kollegaer ind i fagforeningen er for længst fortid”. Vi må så bare også sande, at det ikke er sket i 3F, hvor disse metoder stadig finder sted i Lufthavnssagen & Lauge Bonde-sagen! Det er derfor heller ikke rimeligt at samme ”pres” eller tvang har lov at finde sted på arbejdsgiversiden i 2019, når der allerede er ordnede forhold, alle danske love og regler er overholdt, og der er absolut ingen utilfredshed blandt medarbejdere og virksomhed med eksisterende forhold. Det skal 3F lære at håndtere og respektere. Prøv at se tingene fra en anden vinkel: Arbejdstager og arbejdsgiver er dybt afhængige af hinanden – virksomhederne kan ikke eksistere uden dygtige medarbejdere, og medarbejderne kan ikke eksistere uden virksomhederne. Hvis ikke vi er ordentlige overfor hinanden, har vi ingen arbejdsplads, og vi er nødt til at ”spille sammen som et hold”! Sammen er vi stærke, alene er vi intet! Jeg tror ikke, 3F og andre helt forstår vores frustrerede situation, men lad mig give et par eksempler i håb om, det bliver lettere forståeligt: Forestil jer at 3F fik dikteret følgende: ”Fra næste uge skal I følge KA’s overenskomst og indbetale til deres fonde – I har intet valg – det skal I bare!” eller hvis Socialdemokratiet fik dikteret: "Fra næste uge skal I føre Venstrepolitik – I har intet valg – det skal I bare!” Hvordan mon stemningen og arbejdsglæden så ville være i de to lejre? Mon ikke I ville være rasende? Præcis den følelse af magtarrogance og brud på tillid og retfærdighed føler vi og vore medarbejdere i denne sag! Det er derfor også glædeligt og tankevækkende, at arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler ”En overenskomst er meget mere end timeløn, overtidsbetaling og pensionsordning, man skal have tiltro til dem, man indgår overenskomst med, og folk vil selv have bestemmelsesretten”. Det er det, vi efterlyser: Tillid mellem overenskomstparter/arbejdsgiver og arbejdstager samt frihed til selv at vælge overenskomst og fagforening, så længe der er tale om lovlige danske overenskomster og fagforeninger. Det bør være en øjenåbner for 3F om, at det er tid til forandring og fornyelse med hensyn til deres misbrug af tillid og magt fra det danske system! Husk: Monopol er aldrig godt - konkurrence er kun sundt, for det skaber det bedste for alle. 3F har også flere gange i vores sag nævnt ”fair konkurrence” som et argument for at tegne overenskomst. Jeg er helt enig i, der skal være fair konkurrence. Det er der også, når vi følger en anden dansk anerkendt og lovlig overenskomst! Det vil klæde 3F, hvis de selv begynder at konkurrere på en fair facon. Altså gøre sig attraktive og ”sælge” sig selv, og derved konkurrere på lige fod med andre fagforeninger og deres overenskomster. 3F skal så også bare lære at acceptere et ”nej tak”!

Kultur

Stor donation skaber jubel – håbet om et nyt spillested lever: Det giver et kæmpe boost

112

Mand stjæler Lego-sæt til 3000 kroner

Annonce