Hemingways første litterære blodtud

Mens der stadig var noget ved livet - Hemingway fotograferet oven for havnen i Cojimar på Cuba.

Hemingways første litterære blodtud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et næsten enigt anmelderkorps var hårde ved "Over floden ind i skovene", som Hemingway udgav i 1950 - både overraskende og paradoksalt, for romanen er temmelig god, og Hemingway nød den.

Ind i mellem sker der det for store kunstnere, at de i lang tid har været rost til skyerne. Nu og da mere, end de faktisk fortjener. Og derfor kan "historien" pludselig blive at rakke et af kunstnerens værker ned.

Det var sandsynligvis det fænomen, der gjorde sig gældende for Ernest Hemingway, da han i 1950 udgav "Over floden ind i skovene". Et næsten enigt anmelderkorps kastede sig over romanen og mere end antydede, at Hemingway måske konstant havde været overvurderet - at han under alle omstændigheder var på retur.

For første gang havde anmelderne også øje for Hemingways stærke liv. Det havde de tidligere beundret og respekteret. En anmelder på magasinet "The New Yorker" skrev, at bogen meget passende kunne hedde "Over gaden ind på baren". Og mere var der ikke i den roman.

Det var første gang i karrieren, at Ernest Hemingway blev kritiseret af anmelderne. Han tog det overraskende pænt. Sagde ikke så meget og kastede sig i stedet over nyt skrivearbejde. Han var i gang med en lille bog. Da den udkom et par år senere, var Hemingway igen den fejrede helt. "Den gamle mand og havet" druknede i anmelderroser og blev den direkte anledning til, at Hemingway i 1954 modtog Nobelprisen i Litteratur.

Og New York Times kaldte ham "Den største forfatter siden Shakespeare". Så var banen tilbageerobret. Men "Over floden ind i skovene" var den første litterære blodtud, Hemingway løb ind i. Faktisk også den sidste. For ganske vist fik nogle af hans værker senere en hård modtagelse, men det var bøger, der udkom posthumt. Altså efter forfatterens død.

En gribende roman

Nu har forlaget Lindhardt og Ringhof valgt at genudsende "Over floden ind i skovene" - og jeg sidder med samme fornemmelse, som da jeg læste bogen første gang for en snes år siden. Det er en gribende roman. Anmelderne havde ikke belæg for kritikken. Persongalleriet er spændende, og bogens hovedperson, en ældre amerikansk oberst med hjerteproblemer, er langt mere nuanceret end adskillige af Hemingways hovedpersoner.

Men bogen har et klart nostalgisk element i sig, som anmelderne ikke kunne forene med Hemingways sædvanlige kyniske objektivitet. Dertil kommer den godt og vel midaldrende obersts forhold til en ung, adelig italiensk kvinde. Der var en del virkelighed i det forhold. For Hemingway var i den periode ret betaget af den unge Adriana Ivanchich. Hemingways hustru, Mary, var i begyndelsen bekymret over dette forhold - men i løbet af kort tid begyndte hun at betragte det som en gevinst. Ernest klarede op, når han var sammen med Adriana og hendes bror. Han var nemmere at være sammen med.

Bogen er fortællingen om obersten, der vender tilbage til slagmarkerne i Norditalien, hvor han tidligere gjorde tjeneste i den første store krig. Og det, anmelderne ikke har forstået, er de følelser, der gennemløber en mand, når han mange år efter går langs den flod, hvor hans bedste ven mistede begge ben, eller hvor han festede med vennerne for at holde krigens rædsler lidt på afstand. Og hvor han følte sig hjemme bandt andre soldater, selv om de talte et andet sprog og havde andre skikke. Når vi mennesker når en vis alder, når vi har levet en vis mængde af liv, kan vi nu og da blive grebet af minderne.

Så kan kynikerne sige "nostalgi". Men det er dem, det er synd for, hvis de aldrig har levet et liv, der giver noget at mindes.

Den erkendelse har Hemingway klart gjort sig. Derfor tog han ret let på kritikken. For han var selv særdeles tilfreds med bogen. Han sagde til sin nære ven, amerikanerne Aron Hotchner, "at der er passager, der måske er det bedste, jeg nogensinde har skrevet". Og generelt, sagde han, er det en roman, jeg ikke kan skrive meget bedre.

Som glødende Hemingway-fan kan jeg kun tilslutte mig. Det er en glimrende roman.

Ernest Hemingway

"Over floden ind i skovene" (ingen stjerner til genudgivelser)

311 sider, udsendt førte gang i 1950

Lindhardt og Ringhof

Hemingways første litterære blodtud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce